Skip to main content
aug 1, 2024

Luca er på toppen igen

Og har kørt en afdeling af ROK Italy på South Garda.

Luca er på højkant

Årets første DKL løb på Rødby lagde ellers lovende ud, med hurtigste tid i træningerne og top 3 placeringer i alle indledende heats.
Men i finalen gik det galt og i forbindelse med en overhaling, blev Luca ramt af en konkurrent og blev sat hårdt af.
Et trykket ribben var resultatet og en ufrivillig pause på 4-5 uger.

Luca tog til South Garda for at se om det var muligt at sidde i karten uden smerter, men det blev et nej.
Super ærgerligt at misse to afdelinger af ROK Cup Italy. Men det er sådan det er.
Luca fokuserede i perioden på træning og heldigvis kunne han godt sidde i simulatoren.

Luca kom i behandling hos Åndedrættet.nu som har gav ham vejrtrækningsøvelser og behandlinger for at få ham på højkant hurtigst muligt.
Tak til Lotte for super god vejledning og behandling!

6. afdeling af ROK Cup Italy blev kørt på South Garda og Luca gjorde et super comeback!
Han var hurtigst i flere af træningerne og satte 3. hurtigste tid i kvalifikationen.
Luca lavede en konge start og kom op på P2, men et par omgange inde i løbet fik han en teknisk defekt, som gjorde at han måtte udgå fra heatet.

Det betød at han måtte starte 27’er i finalen. Og dér beviste Luca hvor hurtig og god en kører han er… Han avancerede 18 pladser og sluttede på en 9. plads.
Flot resultat udgangspunktet taget i betragtning!

Lige nu udebliver topresultaterne, men i det lage løb er det ligegyldigt. Han har evnen og han har farten, nu mangler han bare lidt held!

Rok Cup Italia Night

Igen, er det vigtigt for os at understrege, hvor glade vi er for jeres støtte og engagement, dette kunne ikke lade sig gøre uden jer!!!

TAK fordi I er med på rejsen!
Luca Magnussen

© Luca Magnussen. All rights reserved. Powered by fuel.