Velkommen til 2025
Vi vil gerne starte den første 2025 Blog op med at sige 1000 tak for jeres engagement og for at være med på rejsen. Jeres bidrag gør alt dette muligt og vi håber, på sigt, at I har muligheden for at fortælle at I var med til at bane vejen for den 3. Magnussen!
Der er sket rigtigt meget hen over vinteren.
Luca tager nemlig hul på et år, hvor gokarten skiftes ud med en formelracer, og hvor han skal i kamp mod nogle af Europas mest talentfulde juniorkørere i det britiske GB4 Championship.
Han stiller op for topteamet Fortec Motorsports, som sikrede 2024-køremesterskabet i GB4 Championship – og som i øvrigt har en glorværdig historie med Formel 1-kørere Juan Pablo Montoya og Heikki Kovalainen samt WEC-mestrene Mike Conway og Gianmaria Bruni på listen over tidligere juniorkørere.
Luca Magnussen skal sammen med britiske Thomas Ingram Hill og australske Jack Taylor sætte holdets 2025 kørerlineup i GB4 Championship.
I efteråret rejste Luca til England for at teste med Fortec Motorsports på Donington Park, hvor præstationerne altså førte til en køreraftale.
Luca:
”Jeg er vildt glad over at kunne tage næste skridt i min karriere og stolt over at teame op med et så berømt og erfarent team som Fortec Motorsports. Holdet har allerede taget rigtig godt imod mig, og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang med opgaven og vise hvad jeg kan. Der venter mig et år med store udfordringer og endnu mere konkurrence. Kæmpe tak til alle mine sponsorer og til min familie, som har støttet mig hele vejen.”
Fortec Motorsports
– Vi er begejstrede over at byde velkommen til Luca Magnussen som GB4-kører på vores hold i 2025. Luca har vist imponerende potentiale i sin kartingkarriere og imponerede os især under sin test på Donington Park sidste år. Hans evner og dedikation til sporten gør ham til en vigtig tilføjelse til vores lineup og vi er sikre på, at han kommer til at vise store fremskridt i den nye sæson, lyder det fra teamchef og ejer hos Fortec Motorsports, Oliver Dutton.
Luca har trænet som gal hele vinteren for at være forberedt på den hårde sæson der venter forude. Han skal test det meste af marts, så han er godt forberedt til sæsonstart D. 5. og 6. april på Donington.
Igen, er det vigtigt for os at understrege, hvor glade vi er for jeres støtte og engagement, dette kunne ikke lade sig gøre uden jer!!!
TAK fordi I er med på rejsen!